The Steel Edit — jewelry journal
Du står i butikken med et par øreringe i hånden, der ser perfekte ud. Glansen er flot, prisen rimelig, og sælgeren nikker anerkendende. Men inden du hiver dankortet frem, er der et par ting, du bør tjekke – ellers risikerer du at gå hjem med et smykke, der mister farve efter få uger eller irriterer huden. Kvalitet i smykker handler ikke kun om udseende, men om materialer, håndværk og holdbarhed. Desværre er det nemt at overse de små, men afgørende detaljer, når man ikke ved, hvad man skal kigge efter.
En af de mest almindelige fejl er at antage, at alt, der ligner guld eller sølv, også *er* det. Mange smykker er belagt med et tyndt lag ædelmetal, som slides af med tiden. Ifølge EU’s REACH-forordning skal smykker, der indeholder nikkel, mærkes tydeligt, da metallet kan forårsage allergiske reaktioner. Alligevel finder man stadig smykker i omløb, hvor nikkelindholdet ikke er deklareret korrekt. Et hurtigt tjek: Spørg efter et garantibevis eller et mærke som ’925’ for sterlingsølv eller ’585’ for 14 karat guld. Hvis sælgeren ikke kan fremvise dokumentation, bør det være et advarselstegn.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du tester et smykkes ægthed derhjemme, kan du finde nyttige metoder og værktøjer i en.gemzara.com.
Et andet klassisk fupnummer er at overse lukkemekanismer. En dårligt lavet lås på en halskæde eller et armbånd kan betyde, at smykket falder af efter få timer. Prøv at åbne og lukke det et par gange – giver det en solid lyd, eller føles det løst? Kvalitetslukninger er ofte skjult under en glat overflade og bevæger sig uden modstand. Hvis du skal vride eller presse for at få det til at sidde fast, er det et tegn på dårlig fremstilling. Det samme gælder for led, som skal være jævnt svejset uden skarpe kanter, der kan ridse huden.
Vandmodstand er en anden detalje, der ofte misforstås. Mange tror, at et smykke mærket ’waterproof’ kan tåle alt fra bad til svømmetur i havet. Men i virkeligheden er der forskel på, hvad smykker kan holde til. En IP67-klassificering betyder, at smykket kan tåle kortvarig nedsænkning i vand, men ikke længerevarende eksponering. Hvis du planlægger at bære det dagligt, bør du vælge materialer som rustfrit stål eller titan, der ikke ruster. Og husk: Selv de bedste smykker mister glans, hvis de udsættes for klor eller saltvand regelmæssigt.
Farven på et smykke kan også være vildledende. Mange billige smykker er belagt med en farve, der ser flot ud i butikken, men som falmer hurtigt. Et eksempel er ’roséguld’, der ofte er fremstillet ved at blande kobber i guldlegeringen. Hvis kobberindholdet er for højt, kan smykket efterlade grønne aftryk på huden. Et trick er at gnide smykket let med en hvid klud – hvis der kommer farve af, er belægningen tynd og vil ikke holde længe. Kvalitetsmetaller som 18 karat guld eller platin bevarer deres farve og skin, selv efter år med brug.
En detalje, som de færreste tænker over, er vægten. Et tungt smykke er ikke nødvendigvis bedre, men en vis tyngde kan indikere, at der er brugt mere metal – og dermed mindre fyldstof. Prøv at veje to tilsyneladende ens smykker i hånden. Hvis det ene føles unaturligt let, kan det være et tegn på, at det er hulrummet eller lavet af billigere legeringer. Det gælder især for ringe og armbånd, hvor vægten ofte afslører, om der er tale om massivt metal eller blot en tynd skal.
Til sidst: Stol ikke blindt på prisen. Et dyrt smykke er ikke automatisk et godt smykke. Nogle butikker opkræver ekstra for mærkenavne eller emballage, mens andre sælger kvalitet til en fair pris. Det bedste råd er at handle hos forhandlere, der tilbyder en skriftlig garanti og mulighed for at få smykket vurderet af en uafhængig ekspert. Hvis du er i tvivl, kan du altid bede om at se smykket under et forstørrelsesglas – dårlige lodninger, ujævne kanter og slørede stempler er ofte nemme at spotte, når man ved, hvad man skal kigge efter.